Den Lille Pige i Flade Sko

Tekst og mel : Knud Pheiffer

Høje hæle, røde negle, læber ditto do,
er faktorer som kan få mannen til at glo,
efterhånder er det blevet ham en fiks idé:
Sådan er en kvinde, nej - prøv engang at se,



En lille pige i flade sko,
hun har kuløren, og den er go’.
Den smitter ikke af nej, nej den sidder fast,
den stammer nemlig ikke fra en pudderkvast.
Og hennes rødme er ikke «rouge».
Hun ta’r hver morgen den kolde douche,
Hun er naturlig, det kan De tro,
den lille pige i flade sko

Lille hue, halstørklæde, brud spadseredragt
hun er alt for tækkelig, det har mange sagt.
Hun kan sagtens «majes ud» med fjer og kæmpehat,
jamen, hvorfor sku’ hun det? Ve de ikke at?

En lille pige i flade sko
kan gå fra Nyhavn til Vesterbro
på hele Strøget ubemærket og diskret,
hun går der nemlig ikke for at blive set.
La’ kun de andre se dyre ud,
med store hatte og «kalked hud»,
hun går alene i fred og ro,
den lille pige i flade sko.

Verden vil bedrages og især den kloge mand,
kvinden ved det, og hun gjør osse hvad hun kan.
Unge mand, hvad er det dog du går og kikke på,
skal du’ ha en kone så prøv om du kan få:

En lille pige i flade sko
hun spø’r dig aldri hvor i skal bo.
Det er så ligegyldigt, hvor i slår jeg ned,
når bare det i bygger på er kkærlighed.
Den stærke sminke , den gør dig hed,
men hvis din lykke skal vare ved,
så tar du, hvis du er psykolog,
den lille pige i flade sko.